Monday 30 April 2007

Uge 4: Spørg løs

Flickr er min faste daglige overspringshandling, hvis jeg lige skal have en tænkepause logger jeg på og ser hvad mine venner, bekendte og kolleger tager billeder af. I mit flickr-netværk er der stor begejstring for at tage billeder af den mad man spiser (specielt når vi er i byen), de pudsige skilte der præger gadebilledet (der har bl.a. været et "Jagtvej 69"-tema) og ikke mindst billeder af arbejdspladsen, mærkelige oplevelser online, sjove selvportrætter osv, osv.

Så hvis nogen får lyst til at klikke sig ind på min flickr-profil - eller videre ind i mine kontakter (langt de fleste er biblioteksskole-folk) skal de naturligvis være velkomne, men husk på at hovedparten af indlæg er ganske useriøse :-)

Jeg har også oprettet en profil på 23, meeeeen jeg må indrømme at jeg er så trofast en flickr-bruger, at jeg højst sandsynligt ikke kommer til at bruge denne ret meget.

Hvis der er nogle spørgsmål, skal i endelig ikke holde jer tilbage, jeg er stor fortaler for denne form for videndeling. Og i den forbindelse, skal jeg naturligvis ikke glemme at reklamere for Blågårdens flickr-profil!

Thursday 26 April 2007

Status: God

Jeg har endnu ikke fået et eneste spørgsmål om messenger - kun fra mine kolleger i forhold til download af programmet, og da programmet først lå på maskinen, var der ingen problemer! Jeg har en fornemmelse af, at alle bare har tjek på tingene og chatter derudaf! Og så er det jo ingen sag at være spørgeperson :-)

Monday 23 April 2007

Messenger og Google Talk

Hvis du vil i kontakt med mig på enten MSN eller Google Talk, er min email: ulletved@gmail.com

Thursday 19 April 2007

Spørgeperson igen

Uge 3 er leg med Messenger og Google talk. Jeg er kun blevet sat på som spørgeperson til MSN, men jeg kan bruges til begge dele.
Her på Blågården er alle nu kommet på Messenger allerede, primært med brug af arbejdsmailen. Og vi er allerede i fuld sving med at bruge MSN til internt brug - det er jo en dejlig nem måde at se, om den person man vil i kontakt med, rent faktisk sidder på sin pind.

Jeg er varm fortaler for begge chatfunktioner. Google talk via Gmail er god og nem, og her er man jo online så længe man har sin mail åben. Her er der ikke så mange smileyfunktioner som i MSN, men til gengæld synes jeg den er mere handy.

Messenger har jeg været en trofast bruger af i mange år, og det var et uundværligt værktøj i min DB tid. Her blev det et must at ændre sit handle (sit skærmnavn) efter humør, lokation og andet underholdende. Og den tradition gælder mere eller mindre stadig. Nu hvor alting er blevet lidt mere professionelt er det dog mere normalt at folk bare skriver hvor i verden de befinder sig: arbejde, hjemme under dynen, på ferie, eller lignende.

Prøv begge funktioner, det er for smart til at lade vær! :-)

Tuesday 17 April 2007

RSS feeds 2

Nu har jeg også tilføjet min personlige flickr-profil til mine feeds - men jeg må understrege at den er ganske uprofessionel...

Monday 16 April 2007

RSS feeds


Så er der kommet feeds på bloggen - jeg synes dog ikke det var helt nemt. Jeg havde først været inde i Tilføj Sideelement, for at prøve at gå den vej til at tilføje feeds på siden, men her opdaterer den altså ikke ret effektivt...


Så var jeg igennem Google Reader, fandt et par relevante blogs jeg gerne vil abonnere på, og kunne derpå tilføje enkelte poster som jeg gerne vil dele med verden.


Jeg har foreløbig udvalgt 4 blogs som jeg abonnerer på - alle har de biblioteker som tema, på hver deres måde. Der er tale om Red Webben, Blågårdens egen blog, Net Nord Web 2.0 (arbejdsgruppens blog) og Brugernes Bibliotek (Thomas Angermanns professionelle blog).
Hvis du har kommentarer til eller tanker om mine præferencer, ser jeg frem til at høre dem :-)

Friday 13 April 2007

Smutvej til profilbilledet

Min kollega har lige vist mig en god smutvej til den ellers besværlige indgang til profilbilledet.
Inde i skabelon, kan man tilføje et side-element - og her er en af mulighederne et billede.

Det er meget nemmere end at skulle tilføje et profilbillede (læs forrige post!)

Tuesday 10 April 2007

Spørgeperson

Som jeg skriver i min profil er jeg en af ugens spørgepersoner - så bare spørg løs.

Som tingene efterhånden ser ud, har jeg vist snart fået klikket på samtlige af bloggers knapper, moduler, muligheder og spørgefunktioner - jeg ved jo heller ikke alt... :-)

Og jeg kan ærligt sige, at det der voldte mig flest problemer, var at uploade et profilbillede.
Jeg er utrolig overrasket over at en simpel funktion med upload fra en fil, ikke er mulig i Edit Profile-modulet.
Men det lader til at jeg er nødt til at lave en post, indsætte et billede fra fil eller hjemmeside og derpå publicere posten. Derpå kan jeg gå tilbage i Edit Profile, copy/paste URL'en fra billedet i den publicerede post, gemme min profil - og vupti har jeg et profilbillede.
Herpå går jeg ind i den post hvor jeg hentede billedet, og sletter det fra posten.

Det er noget af det mest bøvlede jeg har været ude for i forbindelse med et profilbillede.

Yderligere hjælp findes på dette link

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål om blogging - eller hvis du har fundet en lettere måde at arbejde med dit profilbillede på :-)

Wednesday 4 April 2007

23 ting projektet


denne blog kan jeg og alle andre følge med i 23 ting-projektet. Alt lige fra dagsorden, deltagere, FAQ's og almindelig debat.

Første uge i 23 ting


Nu har jeg så lige lavet en hel ny blog - eftersom alle de html-koder i den gamle blogger skræmte mig en anelse...

Så her følger min blog om projekt 23 ting - som skydes i gang d. 10. april.

Jeg er meget begejstret for det her projekt - det er videndeling og livslang læring i den fineste stil, og det er svært ikke at være en fan af begge ting.
De følgende 10 uger vil jeg deltage i projektet med en veludviklet ildhu - og jeg glæder mig til at følge mine kollegers og min egen udvikling indenfor de mange web 2.0 teknologier.